Normalt når vi skal afsted sydover plejer vi at tage campingvognen hjem i indkørslen men da huset er sat til salg og vi ikke ville have 2 tons stående i indkørslen måtte vi køre en del gange ud til Tjærreby, hvor den står opbevaret. Hver gang vi havde pakket og skulle ud til vognen, hentede Kajser sin pude som ville han sige glem ikke mig. Så han var med hver gang og blev så glad når vi kom ind i campingvognen men ikke så glad når vi skulle hjem igen.

Kajser er klar, mig skal I ikke glemme

Vi havde aftalt med vores belgiske venner, at vi ville mødes midt i Frankrig den 3. september. Derfor kørte vi hjemmefra den 1. september og tog færgen kl. 16:30 fra Rødby. Vi ville køre indtil Autohof Bamberger West og overnatte her indtil kl. 03:00 om morgenen. Grunden til at vi ville stå så tidlig op er at på grund af vores bredde kan vi ikke komme vest om Köln, da der stadig er bro arbejde med max bredde på 230cm  men må i stedet øst om og igennem Bonn samt landevejene mod Trier. Så for at undgå alt for meget trafik og lange køer, kører vi derfor altid igennem meget tidligt om morgenen.

Det gik stille og roligt rundt om Köln samt gennem Bonn og næste stop blev Shell stationen i Wasserbillig lige på den anden side af grænsen i Luxembourg. Vi ankom omkring kl. 10 om formiddagen, så nu skulle der tankes billig diesel samt cigaretter til fruen. Lidt morgenmad og et par timer på øjet blev det også til inden det blev for varmt. Næste stop skulle være Camping La Moselle lidt nordvest for Nancy.

Kirken i Thionville (Église Saint-Joseph de Beauregard), som vi snart har passeret en del gange. En dag kunne jeg godt tænke mig at komme ind og se den.

Indkørslen til Camping La Moselle.

Vi ankom omkring kl 13:45 efter at have været på en lille omkørsel på grund af vejarbejde. Vi har været her før og ved det er en dejlig plads og vi kan holde uden at skulle spænde fra. Det var meget varmt, så det var bare med at få åbnet alt hvad der kunne åbnes og ellers finde et sted i skyggen. Campingpladsen ligger lige ned til floden Moset, så aftenturen med Kajser blev en dejlig tur langs flodbredden.

Her kan vi holde uden at spænde fra.

Mosel som campingpladsen ligger lige ned til.

Vi forlod Camping La Moselle omkring kl. 8 og satte kursen mod La Chapelle d’Angillon, hvor aftalen var at vi skulle mødes med vores belgiske venner. Turen gik stille og roligt, det meste af vejen var på motorvej med de sidste omkring 90 km foregår på D940, som er en landevej der går gennem små hyggelige typisk franske byer. Vi ankom til camping Paradis Nature i løbet af eftermiddagen og gensyns glæden var stor hos os alle incl. Kajser. Resten af dagen blev der hygget og snakket, vi havde jo ikke set hinanden i 5 mdr.

Så skal der hygges og snakkes.

Næste morgen forlod vi sammen campingpladsen kl. 07:00 og satte kursen mod Camping Larrouleta, der kun ligger ca. 10 km fra den spanske grænse. Turen gik stille og roligt forbi Bourdeaux. Det var søndag og ikke den helt store trafik, da lastbilerne ikke måtte køre. Vi ankom til campingpladsen sidst på eftermiddagen og efter vi var blevet installeret gik ture op i baren til en kølig drinks eller 2.

Næste morgen gik turen videre til camping Regio i Salamanca og herfra videre mod Portugal og camping Canelas, hvor vi begge ankom tirsdag den 6. september kl. 14:30 portugisisk tid, altså kl. 15:30 dansk tid. Og sikken en velkomst vi fik alle medarbejderne og chefen vinkede og ønskede os velkommen tilbage. Som pigen i receptionen sagde, så var de glade for at se os fordi det betød også at højsæsonen var ved at være forbi og de kunne se frem til lidt roligere tider. Inden vi forlod Danmark havde Marlene skrevet til Fernando (lerjchefen) og spurgt om han ville reservere vores pladser. Det havde han gjort, så det var bare køre ind stille campingvognen i vatter, finde noget skygge og så frem med de kølige drinks, for temperaturen viste 34 grader.

Campingvognen er stillet op, så om i skyggen. Forteltet og alt det andet bliver først sat op næste morgen, når det er blevet noget køligere.

Det er tydeligt at se det har været en varm sommer hernede. Der er ikke meget grønt og de mangler vand.

Så er vi ved at være på plads med hundegård og det hele.

Her skal vi så hygge os de næste 7 måneder. Medens vinteren hærger Danmark.