Efter vores besøg i Tomar skulle vi også forbi Fatima. Historien om Fatima er følgende:

De tre hyrdebørn Lucia, Francisco og Jacinta var henholdsvis 10, ni og syv år, da den hellige jomfru første gang åbenbarede sig for dem på en mark uden for Fátima, som dengang var en lille landsby. Det skete den 13. maj 1917. Da det trak op til tordenvejr, og de tre børn var på vej hjem, viste der sig pludselig en lysende skikkelse over et træ – det var en kvinde klædt i hvidt, som udstrålede et klart, kraftigt lys, og hun talte til børnene med en mild, kraftig røst. Hun fortalte, at hun kom fra himlen, og hun bad de tre børn vende tilbage til træet hver den 13. i de næste fem måneder.

Neden for den store basilika ligger en asfalteret plads, som er større end Peterspladsen i Rom. Ude på pladsen foran kirken står Jomfru Maria med krone på hovedet. Lidt længere henne – præcis dér ved det hellige egetræ, hvor åbenbaringerne skulle have fundet sted – ligger et kapel, hvor der tændes store vokslys og bedes.

“Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys” – “Eu sou a luz do mundo. Quem me seque nao anda nas trevas, mas terá a luz da vida” – læser man på et skilt på kapellets mur. Den sidste af de tre børn Lucia dos Santos døde den 13. februar 2005 i et kloster i Coimbra. Alle 3 børn ligger i dag begravet i basilikaen

Så nærmer vi os.

Et imponerende syn at stå her og kigge ned på Basilikaen.

Der var heldigvis ikke så mange mennesker mens vi var der.

Så er vi kommet indenfor i Basilikaen.

Her er stille og smukt. På en eller anden forunderlig måde føler man sig fredfyldt.

Søster Maria Lucia’s gravplads, som ligger til højre i Basilikaen.

Fantastiske glasmosaik vinduer.

Smukt udsmykket alterrum med Jomfru Maria stående til højre under korset og på bagvæggen et billede, som illustrerer de 3 børns møde med hende.

De 2 andre børns gravplads. Jacinta og Fransisco ligger til venstre i Basilikaen.

Regina sacratissimi rosario fatima ora pro nobis – “Dronning af fred Fatima beder for os”

Udsigten fra Basilikaen ud over pladsen. Læg mærke til den sølvlignende sti i højre side af billedet. Her kravler pilgrimme på deres knæ frem og tilbage.

Et kig ned til kapellet, hvor der holdes messe.

Kapellet som er opført nøjagtigt på det sted hvor træet stod og børnene første gang mødte Jomfru Maria.

En god dag at besøge stedet på. Vejret er dejligt og der er ikke mange turister.