2018

Vi kom tidlig faste og det er lidt tåget.

Så er turen for i år startet.

Det blev så den 6/10 – 2018.

Vi kørte hjemmefra tidligt om morgenen og blev sendt behørigt afsted af vores mellemste datter.

Kursen blev sat mod Tyskland, vi skulle da lige have handlet ind til noget af turen ( troede vi ) men det måtte vi opgive på grund af kø dannelse både til og fra Border Shoppen.

Vi skal over Storebælt.

Så vi satte kursen mod Hamburg aldrig har vi oplevet sååå meget trafik og vejarbejde så langt øjet rakte, vejret var om ikke andet med os, solskin og 20 grader.

Vi skulle forbi Hamburg og under Elb tunellen som vi håbede på ville gå uden de store forsinkelser, det lykkedes.

På vej ind i Elb tunnellen.

Det er nogle store kraner og skibe i Hamburg havn.

Vi fortsatte mod Bremen, her skulle vi ind og overnatte ved Campingpark Oyten. Vi ankom ved 15.45 tiden godt 1 time forsinket, efter at have tilbagelagt 540 km.

Campingpladsen ligger nede for enden og ind til højre.

Vi fik en fin overnatningsplads, her var rigtig hyggeligt, der var muligheder for gå ture gennem skoven samt inde på selve campingpladsen var der hyggelige forhold med både badesø og lille strand med badesø.